Agility Videregående
I agility er målet at hundeføreren kan guide hunden gennem en bane med en række forhindringer som hunden skal forcere korrekt. Forhindringerne består af spring i forskellige afskygninger, tunneler, hjulet, slalom, posen, vippen, A-brættet, og balancebommen.
På videregåendeholdet søger vi at forbedre forceringen af forhindringerne og diverse håndteringer med større korrekthed og større fart. Træningen består hovedsageligt af at løbe hele baner, men også øvelse af de rigtig svære håndteringer og kontinuerlig repetition af alle håndteringer. Hundeførerne opfordres i højere grad til at finde de metoder som virker bedst for dem selv og deres hund.
Træningen på består af opvarmning, fælles træning, selvtræning og instruktørguidede øvelser. Træningen er baseret på positiv forstærkning af korrekt adfærd gennem belønning med godbidder, leg, eller hvad der måtte motivere hunden. Alle hunde og førere kan være med, da træningen tilrettelægges efter niveauet på holdet. Hunden skal naturligvis være ved godt helbred, da agility kan være en anstrengende sport.
Det vigtigste i DcH-Brandes agilitytræning er at hund og hundefør har det sjovt.